Slagter Bo køledisk
Slagter Bo
Slagter Bo produktion
Digi DPS-5600

Smart vejning, pakning og prismærkning med Linerless funktion

Slagterforretningen ”Slagter Bo” er beliggende i Sejs ved Silkeborg. I 1982 overtog Mette og Bo Berthelsen slagterforretningen – de var dengang nogle af Danmarks yngste slagterforretningsejere, kun 20 år gamle.

Siden starten har det været en prioritet at drive slagterforretningen som en moderne madbutik med alt inden for faget og sammen med et dygtigt personale at tilbyde kunden mad lavet af de bedste råvarer” fortæller Bo Berthelsen og fortsætter ”Det betyder meget for os at kunden oplever en professionel vejledning”.

Slagter Bo er omstillingsparat og har udviklet sig med lokalsamfundet, hvor forretningen er godt forankret. Forretningen , som har 8 medarbejdere, leverer også mad langt ud over kommunegrænsen – bl.a. til Aarhus.

Slagter Bo havde et Scanvaegt 3600 prismærkningssystem, som ikke kunne mere efter mange års stabil drift. Bo Berthelsen tog fat i sin lokale Scanvaegt repræsentant, der anbefalede et DIGI DPS-5600 M-system. Det primære argument for valget af denne var linerless etiket funktionaliteten. Linerless-etiketter er etiketter uden bagpapir og består af en lang, fortløbende bane af etiketpapir med klæb på bagsiden. Etikettens længde tilpasses den individuelle tekstmængde, hvorefter etiketten afklippes – der forbruges altså kun det nødvendige papirlængde.  Det er således ingen individuelt adskilte etiketter på rullen. Der er heller ikke silikone-bagpapir på rullen, hvilket giver mindre spild og dermed er en mere miljø- og omkostningsvenlig løsning.

Udfordring

  • Gammelt prismærkningsudstyr slidt efter mange års stabil brug
  • Ingen plads til opbevaring af etiketruller
  • Behov for kunne printe etiketter med specifikt budskab
  • Fremtidigt behov for etiket med specifik allergene information
  • Mulighed for til færdigretter at anvende etiket som forseglingsetiket

Løsning

  • Nyt prismærkningssystem DIGI DPS-5600 M
  • Linerless etiketter, der muliggør autodimensionering og fleksibel etiketlængde

Værdi

  • Mindre etiketforbrug på grund af linerless funktionalitet
  • Allergener kan fremhæves automatisk på etiket
  • Fleksibelt etiket layoutformat gør det nemt for kunden at se ind i emballagen
  • Net at udskrive tilbudsetiketter, der udskrives kontinuerligt med almindelige etiketter
  • Wrap-etiket, der forsegler færdigretemballage

Har reduceret etiketforbruget

Slagter Bo prismærker alle produkter, der sælges i butikken. Der produceres ca. 50 stk. inden for hver produkttype – så det er vigtigt, at prismærkningssystemet er let og hurtigt at anvende, da det er mange forskellige typer produkter, der skal prismærkes dagligt.

Hos Slagter Bo er der ikke mulighed for at udvide sine lokaler, så pladsen i produktionsområdet er udnyttet til sidste kvadratmeter. Det betyder bl.a. at der ikke er plads til et stort lager af etiketter. Derfor passer det Bo Berthelsen perfekt, at han blot kan nøjes med at bestille 4 etiketruller ad gangen hos Scanvaegts trykkeri i Odense. Med det gamle system havde han altid op til 50 ruller etiketruller i varierende størrelse liggende på lager. Slagter Bo kan tydeligt mærke, at en rulle holder i en langt længere tidsperiode, da printerless funktionen reducerer forbruget.

Bo Berthelsen fortæller at DIGI DPS-5600 M er både alsidig og brugervenlig. 

  • 50 etiketruller på lager reduceret til:
    4
”Prismærkningssystemet er nemt at gå til med en ekstra-stor 12,1" farve touch-screen som gøre tasturet let tilgængeligt og hvor man hurtigt finder det produkt, der skal prismærkes ved at søge i databasen med et ord. Det er ligeledes nemt at gå ind og redigere eksisterende produkter og tilknytte Slagter Bo label”.
Bo Bertelsen Slagter
Slagter Bo produkter
Slagter Bo kølerdisk
Slagter Bo køleskab
Slagter Bo produkter

Flere smarte funktioner

Hos Slagter Bo er de klar til fremtidige krav om allergene oplysninger på produktetiketter, idet prismærkninsanlægget automatisk kan fremhæve oplysning om ingredienser. Det vil sige at en allergeneliste er en del af en prisetiketten, hvor allergener er fremhævet med fx fed, kursiv eller inverteret skrifttype.

En anden smart funktionalitet er at der samtidig med udskrivning af prisetiket, kan printes tilbudsetiketter til samme produkt med et kort reklamebudskab, hvor de 2 etikettyper udskrives kontinuerligt.

Der er mange hjemmelavede og lækre færdigretter i produktsortimentet hos Slagter Bo. Mange af disse pakkes i plasticbakker, hvor en forseglingsetiket sikrer, at emballagen er helt lukket. DIGI DPS-5600 M udskriver nemt forseglingsetiketter med et blankt stykke etiket før og efter pris- og produktoplysninger.

Læs brochure

Digi DPS-5600

Download
Kontakt