
Automatisk vægt-/prismærkning
Se Scanvaegts brede sortiment
Automatiske systemer til dynamisk vejning, print og applikering af etiket på produkter.
Læs mereLuk
DanePork har valgt Scanvaegt som leverandør af både etiketteringsudstyr samt etiketter og drager derved fordel af firmaets ekspertise inden for begge områder, hvilket bl.a. sikrer høj etiketkvalitet og er med til at forhindre produktionsstop.
DanePork (tidl. Slagtergården St,. Lihme) leverer såvel halvfabrikata og bulkpakninger til bl.a. røgerier, cateringvirksomheder og slagterforretninger som detail- pakninger til supermarkeder. Det betyder, at man skal kunne pakke og etikettere mange forskellige produktstørrelser, hvilket stiller store krav til såvel etiketteringslinier som it-systemer til effektiv ordrestyring af de mange kundeordrer.
Den opgave løser DanePork vha. etiketteringsløsninger og IT-systemer fra Scanvaegt, som også leverer de etiketter, der sættes på produkterne.
Detailpakningerne vejes og etiketteres på et automatisk ES7000/ES1000-system, som udover påsætning af den alm. salgsetiket også samtidig sætter en ekstra kampagne-etiket på. Bulkpakninger, kartoner samt hele paller etiketteres ligeledes på forskellige Scanvaegts etiketterings- og mærkningssystemer.
Hos DanePork arbejder man målrettet med alle aspekter af produkt-udvikling – det gælder også en flot præsentation og kvalitetspakning af varerne til deres kunder, så de sælger endnu bedre.
En af DanePorks kunder er supermarkedskæden Lidl – her sørger DanePork for at sætte Lidls egen brand-etiket ”Vilstrupgård” på varerne. Etiketten, der er leveret af Scanvaegts etikettrykkeri, giver varerne en markant kvalitetsprofil.
I Scanvaegt-løsningen indgår også OrderFlex, et ordrestyringssystem, der er integreret op mod DanePorks økonomisystem, hvor kunde-ordrerne indtastes. Integrationen er 100% online, så evt. rettelser ses med det samme i OrderFlex-systemet i pakkeriet.
”Det giver os en virkelig stor fleksibilitet og betyder, at der kan ændres i kunde-ordrerne helt frem til kl. 22.00 aftenen før, ordren leveres til kunden,” fortæller Direktør Leo Grønvall og tilføjer; ”Herudover holder systemet styr på vores returemballage og sparer os derved for et stort arbejde til administration”.
Med DanePorks ny-opstartede eksport til Kina opstod behovet for også at kunne printe kinesiske tegn på etiketterne, hvilket tidligere kunne være problematisk og tidskrævende. Det er det ikke længere, da Slagtergårdens anvender Scanvaegts software-system, som inkorporerer en Uni-CodeText Editor, der overfører kinesisk tekst til relevante felter på etiketten. På den måde er det hurtigt at oprette nye tekster på etiketterne.
”Vi foretrækker at have så få leverandører som muligt, så valget af Scanvægt som leverandør af både etiketteringsudstyr og etiketter var helt bevidst”, fortæller DanePorks direktør, Leo Grønvall, og fortsætter; ” – med dem har vi nemlig en leverandør, som med deres ekspertise indenfor begge områder kan sikre, at etiketter og etiketteringsudstyr fungerer optimalt sammen, så vi undgår produktionstop og dårlig etiketkvalitet”.
Leo Grønvall ønsker derfor et tæt samarbejde med sine leverandører; ”Vi har brug for leverandører, som kan reagere hurtigt og løse de udfordringer og nye opgaver, som vi stiller,” forklarer Leo Grønvall og uddyber, ”- som f.eks. når vi selv eller myndighederne kræver en ændring i en rapport. Der oplever vi, at Scanvaegt hurtigt møder ind og enten løser problemet onsite eller foreslår en ny løsning af opgaven, så vi er glade for samarbejdet”.
DanePork startede som slagterbutik i Vejle, men flyttede i 1983 til gård i St.Lihme, hvor man påbegyndte svineslagtning i 1989. Idag (2011) slagter man 6.000 grise hver uge – halvdelen afsættes i Danmark, mens den anden halvdel går til eksport til bl.a. Sverige, USA, Australien og – siden 2008 – også til Kina.
DanePork har 140 ansatte (2011), men forventer at øge medarbejderstaben i de kommende år i forbindelse med en udvidelse af produktionen, hvor man både vil øge antallet af slagtesvin og samtidig planlægger at gå endnu mere ind i forædling af egne produkter.
Automatisk vægt-/prismærkning
Automatiske systemer til dynamisk vejning, print og applikering af etiket på produkter.
Læs mereCase
Etiketteringssystem øger kapaciteten fra 150-200 til 1.000 flasker i timen
Læs mereAutomatisk etikettering
Læs mere
Intermec etiketprintere
Læs mere
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre