
Velkommen til Produktchef for Hitachi Hans Chr. Baj Jensen
Hans Chr. Baj Jensen får nu ansvaret for salget af Hitachi mærkningsudstyr hos Scanvaegt Systems.
Med titel af produktchef vill han sikre øget fokus på et forretningsområde, som han har 20 års erfaring inden for.
Det er en erfaren herre, Scanvaegt har ansat til at stå i spidsen for salget af Hitachis udstyr til inkjet- og lasermærkning. Hans Christian Baj Jensen er uddannet elektriker og har arbejdet med printere til industrisegmentet siden 2003, hvoraf de sidste 16 år var som servicetekniker hos Schur Technology i Horsens. Og med den baggrund kan man roligt fastslå, at han har indgående kendskab til, hvordan de industrielle printere fra Hitachi er skruet sammen. Nu skal den nye produktchef hos Scanvaegt koncentrere sig om at sælge dem.
”Printeren er en vital del af pakkelinjen, og den skal bare virke, ellers går produktionen i stå. Det bliver nu min opgave at rådgive kunderne til at vælge den printer, der passer bedst til deres opgaver, og der er mange aspekter i salgsopgaven,” siger Hans Christian Baj Jensen.
Hvad angår inkjetprinterens mærkningsopgave, nævner han bl.a. man skal være opmærksom blæktype, tekstmængde, 2D/QR koder, printhastighed samt hvilket miljø, printeren skal operere i – f.eks. hårde miljøer, der kræver printere med IP65 tæthedsgrad – og hvor den fysisk skal integreres på linjen.
”Vi har et stort Hitachi-sortiment af forskellige inkjet-printere, der giver flere fordele,, bl.a forbruget af blæk og solvent stærkt reduceret og blækkassetten kan skiftes under drift. Brugervenligheden ligger på et højt niveau, mens de samlede driftsomkostninger ligger på et lavt niveau,” påpeger han.
Inden for produkt-området med inkjet-mærkning, sælger Scanvaegt også laserprintere og thermal inkjet printere.
Hans Christian Baj Jensen ser frem til at blive en del af virksomhed, som har en af landets bedste serviceorganisationer med over 40 mand i beredskab.
”Med ScanCare har vi landsdækkende service 24/7 og kan rykke ud med korte responstider, når kunderne har brug for hjælp. Driftssikkerhed er alfa og omega, og derfor betyder service og vedligehold mere og mere for virksomhederne,” siger Scanvaegts nye produktchef.