Ny ansættelse ved Scanvaegt Systems: Kristian M. Laursen

Kristian Laursen – ny Production & Supply Chain Manager

Scanvaegt Systems vækster og har fuld fart på i skabelsen af et alsidigt produktprogram. Firmaet har derfor ansat Kristian Laursen som ny Production & Supply Chain Manager til at styrke og tage Production & Supply Chain til det næste niveau.

Production & Supply Chain hos Scanvaegt Systems har meget travlt med produktionen af en række nye løsninger. Virksomheden har derfor ønsket at styrke Production & Supply Chain med stærke kompetencer inden for kvalitets- og produktionsstyring.

Kristian Laursen, som startede hos Scanvaegt Systems 1. januar, kommer fra en stilling som Fabrikschef hos L-Tek A/S . Her har han bl.a. arbejdet med udvikling af produktkvaliteten og virksomhedens produktionsflow, samt nedbringelse af leveringstider og kostpriser generelt. 

I årene 2002-2016 var Kristian Laursen fabrikschef hos det tidligere Scanvaegt International A/S, så Kristian er en god, ”gammel” kollega med mange års erfaring og har derfor allerede et indgående kendskab til Scanvaegt Systems løsninger til fødevareindustrien.

Kontakt