Lennart Svenstrup - ny Market & Country Manager

Vi har travlt med udvikling og salg af nye brovægtsløsninger og relaterede IT-systemer, der letter arbejdsopgaverne og øger lønsomheden hos private og offentlige virksomheder.

Vi er derfor glade over at kunne byde velkommen til Lennart Svenstrup som Market Manager for ScanX.NET software samt Landechef for salg af brovægtsløsninger og mobilvejesystemer. 

Lennart har betydelig erfaring fra både udvikling af software og salg af brovægts- og mobilvejeløsninger samt IT-systemer fra sin tid hos Scanvaegt i perioden 1997 til 2012 og de seneste år hos henholdsvis Poul Tarp A/S og senest Danvægt A/S.

Sammen med salgs- og softwareteamet, bliver Lennart en stærk partner for vores kunder i opgaven med at skabe effektive løsninger til håndtering, registrering og rapportering af af de store datamængder, der er relateret til brovægtsvejninger.

Lennart Svenstrup er uddannet data-ingeniør og har en række merkantile efteruddannelser, herunder en MBA i ledelse.

Kontakt