ScanX.NET ScanLoader
ScanX.NET ScanLoader - system for registration on tablet and smartphone
ScanX.NET ScanLoader - Cloud-based system

ScanX.NET ScanLoader IT-system

Effektiv registrering på tablet og smartphone

ScanLoader er et cloud-baseret system til effektiv registrering af vejninger og kundeoplysninger på tablet eller smartphone af operatøren, ude på pladsen.

ScanX.NET ScanLoader-modulet er udviklet specifikt til nem, effektiv registrering i grusgrave og råstofudvindingsindustrien. Alle registreringer foretages hurtigt på tablet eller smartphone af operatøren, mens han befinder sig ude på pladsen.

Enkel, hurtig arbejdsproces 

Chaufføren indregistrerer lastbilen med bilnr./ID, varenr. og ønsket mængde på terminal eller brovægt. Herefter får chaufføren angivet kørevejledning og kan køre direkte til
gummigeden på læssestedet. De registrerede data overføres imellemtiden til ScanLoader-modulet på operatørens tablet. Her kan han se, hvilken mængde materiale lastbilen skal have udleveret. Når lastbilen er læsset, indtaster operatøren vægten og afslutter registrering. Lastbilen vejes igen ud på brovægten eller registreres ud på terminalen. Derefter overføres data overføres til ScanX.NET og sammenkobles med registreringen fra gummigeden.

Alternativt kan lastbilen køre direkte til gummigeden på læssestedet uden at registrere sig på terminal/brovægt. Her sørger operatøren i gummigeden for at indregistrere
lastbilen. Derefter læsser han lastbilen med materialet, registrerer vægten til kunden og afslutter registreringen. Så overføres vejedata til ScanX.NET.

Effektivt system 

På sin tablet/smartphone kan operatøren klare flere forskellige opgaver, bl.a.:
• Indtaste materialets vægt eller markere læsset på de respektive registreringer
• Ny-registrere en lastbil, hvis den er kørt ind uden registrering på terminal/brovægt
• Ændre allerede indtastede data på registreringen
• Danne sig et overblik over indregistrerede biler, der befinder sig inde på pladsen.

Cloud-baseret løsning

ScanLoader-modulet kører på Scanvaegts cloud-baserede platform – ScanPortal – der er integreret op mod ScanX.NET og udveksler data mellem tablet/smartphone og databasen.

Med ScanLoader opnår din virksomhed en betydelig tidsbeparelse ved registrering og vejning. Dataregistreringen sker hurtigt, trafikflowet ind og ud på pladsen
forløber lettere og ekspedition ved gummigeden foregår effektivt på tabletten.

Da registrering af data sker digitalt og hurtigt er tilgængelig på operatørens tablet via ScanPortal cloud, undgår man samtidig ”gående trafik” til-og-fra gummigeden – det forbedrer sikkerhed ude på pladsen og øger udnyttelsesgrad på maskinerne.

Godkendt af Welmec og EU til visning af vejeresultat

Scanvaegts vejeløsninger er godkendt af Welmec og EU iht. Direktiv 2009/23/EC til visning af vejeresultater fra en eller to vægte.

Som den eneste leverandør af brovægtsløsninger i Skandinavien har Scanvaegt Systems 30. juni 2020 opnået godkendelse til visning af vejeresultater og udskrivning af gyldig vejebon på chaufførterminaler til brug for afregninger iht. Direktiv 2009/23/EC for Non-automatic weighing instruments.
Den af myndighederne påkrævede test er udført af Force Technology i overensstemmelse med OIML R76:2006 and EN45501:2015.

Læs mere her...

ScanX.NET ScanLoader.png

Læs brochure

ScanX.NET ScanLoader

Download
Kontakt