ScanX.NET ScanReports
ScanX.NET ScanReports - cloud-based solution

ScanX.NET ScanReports

Kunde-adgang til egne data

Med ScanReports kan du give dine kunder adgang til deres egne data i ScanX.NET, hvor de kan se, downloade og printe egne registreringer via computer, tablet eller smartphone.

ScanReports-modulet giver dine kunder adgang til selv at hente deres vejedata fra dit ScanX.NETsystem. Det gør det let for dine kunder at hente data og giver dem – og dig - en stor tidsbesparelse, når de skal sende statistikker og fakturaer til deres egne kunder.

Let og sikker adgang 

ScanReports er et cloud-baseret modul, som kører under Scanvaegts ScanPortal-løsning. Her styrer du alle adgangsrettigheder og kan tilpasse, hvad dine kunder skal have adgang til. Kunderne kan derefter selv logge ind og udskrive rapporter og statistik på egne vejninger. Det betyder, at den enkelte kunde kan se de vejninger, der er registreret til ham samt følge sine egne bilers registreringer på ScanX.NET-systemet.

Det er det enkelte anlæg, der bestemmer hvilke data, den enkelte kunde får adgang til. Kunden kan kun se egne vejedata, ligesom andre ikke har adgang til den pågældende kundes registreringer.

Fleksibel anvendelse 

ScanReports kan også anvendes til tilsvarende opgaver, men i andre situationer. Det kunne være hos et anlæg, der har eksterne konsulenter (f.eks. affaldskonsulenter) eller mange administrative brugere, som alle skal have adgang til data-udtræk.

Nem, hurtig betjening 

Det er hurtigt og enkelt for dine kunder at generere data-lister med deres udvalgte registreringer. 

I ScanReports-skærmbilledet opsættes de ønskede søgekriterier, hvorefter der trykkes på Search-knappen – nu genereres data til udtrækket. Data-udtrækket kan tilpasses ved at udvælge de kolonner, man ønsker vist i rapporten.
Det er også muligt at tilpasse de data/kolonner, man vil have med i udtrækket. Det gøres ved at sætte flueben i de aktuelle data-parametre. For hvert parameter kan man ændre sortering med pil op/ned.

Ønsker man at udprinte data-udtrækket eller gemme det som en pdf-fil, trykker man på Print-knappen. Skal udtrækket istedet eksporteres som Excel-fil, trykkes der på Export-knappen. 

ScanReports husker automatisk de individuelle søgekriterier for hver bruger (via browser-cookies).

ScanReports.png

Læs brochure

ScanX.NET ScanReports

Download
Kontakt