Laboratoriechef til Scanvaegt Certification 

Kan du se dig selv yde det optimale for at sikre kvalitet og stabilitet i vores kalibreringslaboratorium, Scanvaegt Certification?

Har du gode kompetencer inden for procesoptimering og forretningsforståelse samt en evne til at udvikle muligheder og potentiale i afdelingen?

Så er du måske vores nye afdelingschef for Scanvaegt Certification.

Scanvaegt Systems søger en erfaren og kundeorienteret afdelingschef, som skal være med til at optimere den daglige drift i vores laboratorium, der består af to faste in-house medarbejdere. Ud over dette, er der et tæt samarbejde med vores prøvemestre ude i marken.

Vi er i øjeblikket i en rivende udvikling, med afdelinger i både Danmark, Sverige, Norge, Polen og Tyskland.

Dagligdagen i laboratoriet er præget af en kombination af audits samt henvendelse fra kunder og prøvemestre. Vores forventning er, at du har sans for procesoptimering og personaleledelse og at du er i stand til at sikre, at alle opgaverne i afdelingen bliver udført med høj kvalitet. Med reference til- og i tæt samspil med den Nationale Servicechef, skal du være med til at udvikle afdelingen og virksomheden. Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner, er initiativrig og kan arbejde analytisk.

Du får ansvar for vedligeholdelse af Scanvaegt Certification’s kvalitetsstyringssystem og sikrer, at det overholder standarderne EN17025, 17020 og 17065 samt at det følger bekendtgørelsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Derudover vil dine ansvarsområder omfatte:

  • Daglig ledelse af vores laboratorium
  • Overordnet ansvar for fortsat forbedring af kvalitetsstyringssystem, processer og arbejdsgange
  • Skabe gode rammer for medarbejderne i forhold til motivation og udvikling.
  • Gennemførelse af interne audits for prøvemestre og eksterne audits med DANAK
  • Fordeling af kalibrerings- og inspektionsopgaverne mellem prøvemestrene
  • Sikring af opretholdelse af akkreditering 223 og 7048
  • Sikring af uvildig, professionel gennemførelse af kalibrering og inspektion iht. akkreditering
  • Udvikling og tilpasning af den anvendte kalibreringssoftware
  • Afholdelse af periodiske møder i laboratoriet iht kvalitetshåndbog
  • Vedligeholdelse af laboratorieudstyr, herunder de anvendte massestandarder

Vi forventer:

  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • At du er kvalitetsbevidst omkring arbejdet
  • At du er åben og imødekommende og samtidigt kan skabe tillid i organisationen.

Du tilbydes:

  • Et attraktivt job i en dynamisk virksomhed i udvikling.
  • Et job i en organisation, hvor der er ”højt til loftet” og en uformel tone.
  • At blive en del af ledelsen i kalibreringsafdelingen
  • En gage, der matcher de krav, der stilles.

Ansøgning: 

Du bedes sende din ansøgning, mærket ”Laboratoriechef” med relevante bilag til Scanvaegt Systems A/S, på e-mail jobs@scanvaegt.dk således, at den er fremme senest onsdag 15. februar 2023.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Senior Vice President Peder Schmidt på tlf. 2099 8496 eller på mail pesc@scanvaegt.dk.