Mekanisk konstruktør – R&D

Til mekanisk design og konstruktion af automatisk fabriksudstyr til den våde fødevareindustri.

Vi søger en mekanisk konstruktør til vores udviklingsafdeling, hvor du vil få en central rolle i udviklingen af vore maskiner og løsninger. Du er formentlig uddannet maskiningeniør eller har anden relevant uddannelse; maskintekniker/teknolog, maskinmester eller tilsvarende.

Afdelingen består pt af 25 højt kvalificerede kolleger fordelt på teams indenfor automation/el-hardware, software og mekanisk udvikling. Vi udgør den tekniske rygrad i firmaet og er præget af kompetent engagement, samarbejde og ikke mindst rigtig godt humør. Vi har til huse i Scanvaegts hovedkontor i Aarhus N i fin afstand både til byen og motorvejsnettet.

Scanvaegt Systems A/S er en moderne, velkonsolideret 100% danskejet virksomhed med cirka 220 ansatte og afdelinger i flere europæiske lande. Vi udvikler, producerer og markedsfører innovative, industrielle vejetekniske løsninger - bl.a. til den våde fødevareindustri - hvor egenskaber som produktivitet, driftsikkerhed og hygiejne er i højsæde. Virksomheden er i god stabil vækst og vi søger derfor endnu en dygtig medarbejder.

Dine arbejdsopgaver

Du vil typisk arbejde med:

  • mekanisk udvikling og konstruktion; primært til vores standard produkt program indenfor automatisk fabriksudstyr.
  • ad-hoc deltagelse i kundespecifikke projekter i samarbejde med salg og PMO.
  • dokumentation relateret til dit arbejdsområde; tegninger, styklister, manualer, mv.
  • generel mekanisk sparring og analyse både internt i afdelingen og på tværs af firmaet.

Din profil

Vi tænker, at du:

  • er en dygtig og kreativ konstruktør med et godt øje for design.
  • før har arbejdet i SolidWorks eller tilsvarende 3D CAD.
  • kan arbejde både selvstændigt og teambaseret.
  • er positiv, struktureret og systematisk.
  • er fuldt fortrolig med dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Som bonus har du måske endda:

  • før arbejdet med rustfrie materialer og/eller med fokus på hygiejne.
  • en mellemleder i maven og på sigt lyst til at påtage dig ansvaret som team lead/manager.

Vi tilbyder

Ud over det faglige indhold tilbyder vi:

  • Efteruddannelse.
  • Et godt arbejdsklima med rare og hjælpsomme kolleger.
  • Flekstid (selvfølgelig) og mulighed for hjemmearbejde.
  • Internet derhjemme
  • Sociale events gennem aktiv personaleforening.
  • Kantine-, pensions-, massage- og sundhedsordning.
  • Ladestandere lige ved døren på vores p-plads.
  • Og så står grillen altid klar i vores hyggelige atriumgård.

Din ansøgning

Send blot dit CV til jobs@scanvaegt.dk mærket "Mekanisk konstruktør – R&D". Henvendelser behandles løbende og naturligvis helt fortroligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte R&D team lead Henrik Ovesen på telefon +45 8678 5500 eller på mail heov@scanvaegt.dk.