Servicetekniker
- til Nord- og Midtjylland
Til vor Service Region Nord med kontorer og værksteder i Nørresundby og Holstebro søger vi en velkvalificeret og fleksibel servicetekniker til reparation, installation samt servicering af veje-, etiketterings-, data- og netværkssystemer.
Med udkørsel fra såvel bopæl som værksted skal du servicere vores industrikunder i Nord- og Midtjylland, hvor dine opgaver bliver:
- reparation og vedligeholdelse
- installation af produkter og komplette systemer
- instruktion af brugere
- kunde-support
- skriftlig rapportering/dokumentation
- deltagelse i vores døgnvagt ordning
Kvalifikationer:
Du har gerne erfaring fra et lignende job inden for detail eller industri og er selvstændig, dynamisk og udadvendt.
Herudover har du:
- en uddannelse som industri elektriker eller gerne elektronik-, automatikmekaniker eller lign.
- særdeles gode kundskaber til IT/PC samt diagnosticering med PC
- flair for software-løsninger
- kendskab til eller interesse for netværksløsninger
- evnen til at arbejde under varierende forhold
Optimal bopæl:
Midt/Nord Jylland
Vi tilbyder:
Et afvekslende, selvstændigt og ansvarsfuldt job med personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø, hvor du bl.a. deltager i vort omfattende interne og eksterne uddannelsesprogrammer.
Spørgsmål?
Evt. spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Regional Servicechef Poul Jessen på tlf. 41 91 06 46.
I perioden 10/9-19/9 skal spørgsmål rettes til administrationschef Kim Madsen på tlf. 22 80 99 36.
ANSØGNING
Er det dig, vi leder efter?
Så send din ansøgning og CV mærket ” Servicetekniker – Region Nord” til jobs@scanvaegt.dk så den er fremme hurtigst muligt, dog senest fredag den 19. september 2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Scanvaegt Service
Scanvaegt Systems er en stærk servicepartner, der yder forebyggende vedhold, som forhindrer produktionsstop og beskytter din konkurrence-evne og indtjening.
Vi stiller omfattende service- og support-faciliteter til rådighed for vores kunder i hele landet - et stort team af teknikere og specialister i lokale afdelinger sikrer kort responstid.
Vores danske serviceorganisation består af kompetente teknikere og specialister der kan servicere dig, enten ved et besøg eller via remote online assistance.