Komplet løsning til pakke-afdelingen

Maskine, etiketter og teknisk support

Full-Service Løsning med pakkemaskine, etiketter, pakkefilm og professionel service.

Scanvaegt Systems tilbyder en komplet pakkeløsning til supermarkeder, slagterbutikker, delikatesseafdelinger og andre fødevarebutikker. Løsningen kombinerer pakkemaskine, etiketter, pakkefilm og professionel service i én samlet pakke, der sikrer effektiv produktion, høj driftssikkerhed og flot varepræsentation i køledisken.

Vi løser dine udfordringer
For fødevarebutikker er det afgørende, at de friske varer kan pakkes og prismærkes hurtigt og uden driftsstop – ellers risikerer man tabt salg og madspild.

Driftssikkerhed afhænger af både maskinens stand og materialernes kvalitet. Samtidig skal etiketterne køre problemfrit i maskinen, hæfte godt og bevare farver og tryk – også i køledisken. Mange butikker bruger desuden unødig tid på at overvåge lagerbeholdning og genbestille etiketter.

Lad os klare hele opgaven for dig!

Scanvaegts all-in-one pakkeløsning: maskine, forbrugsmaterialer og service

Vores pakkemaskiner vejer, pakker og prismærker fødevarerne i ét effektivt flow. Maskinen kan pakke såvel skrøbelig varer, bakker i uregelmæssige størrelser som produkter uden bakke. Alt foregår hurtigt og sikrer en høj pakkekvalitet, så varerne præsenterer sig flot i køledisken.

Pakkemaskinens ”Super-Wrap” teknologi reducerer filmforbrug og sparer penge. Ligeledes kan forbruget – og omkostningerne – til etiketter nedbringes vha. Linerless print-funktionen.

Som del af pakkeløsningen leverer vi etiketter med et flot layout, der giver varerne den bedste eksponering, samt en kvalitet, der bevarer farver, hæfter solidt på varen og kører problemfrit på pakkemaskinen. Etiketterne kan leveres iht. aftale om faste leverancer, så butikken ikke risikerer at løbe tør for etiketter.

I løsningen indgår en ScanCare service-aftale med regelmæssige eftersyn og forebyggende vedligehold, der sikrer maksimal oppetid og forlænger maskinens levetid. Aftalen kan også omfatte akut-assistance fra vores servicetekniker i tilfælde af nedbrud på pakkemaskinen.

Dine fordele med en Scanvaegt pakkeløsning:

  • Én samlet pakke – maskine, film, etiketter og service
  • Driftssikker pakkeproces og færre nedbrud
  • Høj oppetid med forebyggende service og hurtig reparation
  • Mindre film- og etiketforbrug = lavere omkostninger og mindre miljøbelastning
  • Flot, professionel varepræsentation i køledisken
  • Etiketter, der kører fejlfrit og sikrer stabil produktion
  • Automatisk leverance af etiketter – ingen udløb eller mangel
  • Forlænget maskinlevetid og bedre totaløkonomi

Scanvaegt Systems gør pakning nemmere, smartere og mere bæredygtig – én løsning, én kontakt, fuld tryghed.

Læs mere om de relaterede produkter i løsningen her:

Kontakt vores eksperter indenfor løsninger til detailhandlen

Peder Schmidt
Peder Schmidt

Salgschef

Detail

+45 2099 8496

Jannie Erritsø Clausen
Jannie Erritsø Clausen

Distriktschef

Sjælland, Fyn & Bornholm

+45 2083 5050

Ivan Mejlgaard
Ivan Mejlgaard

Distriktschef

Jylland

+45 2072 8270

Thomas R. Sørensen
Thomas R. Sørensen

Business Manager Retail Solutions

Detail

+45 2428 8004

Lad os kontakte dig:

Nysgerrig på mere om vores pakkeløsninger?

ScanCare Service - sikrer høj driftsikkerhed

Driftssikkerheden er afgørende for forretningens effektivitet og dermed også for fortjenesten. Scanvaegt Service tilbyder forebyggende vedligehold og akut ”førstehjælp”, der optimerer driftsikkerheden og oppetiden på dit udstyr, og giver dig ro til at koncentrere dig om forretningens drift.

Med en ScanCare Service Agreement har du omfattende service- og supportfaciliteter til din rådighed, så du kan sikre optimal drift og oppetid af udstyret i din forretning.

Læs mere