Løsning til råmateriale-udlevering
Vejning, styring og administration af råmateriale-udlevering.

Scanvaegts løsning håndterer ind- og udvejning af lastvogne, styring af udlevering, adgangskontrol til området, styring af bomme, kommunikation og integration til ERP-systemet.
Hurtig ekspedition
Chaufføren vejer den tomme bil ind på brovægten og taster de relevante data for de materialer, han skal hente – det kan være varenr., kundenr., leverance, ordrenr. o.lign. Systemet guider ham igennem registreringen, hvorefter bilen kan køre hen og blive læsset med råmaterialerne.
Hvis man ønsker en hurtigere ekspedition, kan man vælge at have bilens tomvægt (taravægt) præ-registreret i systemet. Så behøver chaufføren ikke at foretage 1. vejning – indvejning af tom bil - men kan nøjes med at udveje den fuldlastede bil og aflæse RFID-kortet.
Når vejning er afsluttet, eksporteres alle vejedata automatisk til kundens administrative system, hvor faktureringen kan ske uden behov af yderligere manuel registrering.
Integration til Pfreundt vejesystem
Scanvaegt løsningen kan anvendes sammen med Pfreundt vejesystemer til gummigeder. Via ScanX.NET Gravel modul er der integration imellem ScanX.NET og Pfreundts WK60-terminalen på gummigeden.
Det betyder, at vægtdata fra vejning af råmaterialerne foretaget med gummigeden kan overføres og sammenkøres med vægtdata fra brovægten.
Løsningen består af:
- Scanvaegt brovægt
- ScanX.NET Software System
- ScanX.NET Gravel modul
- VT200 terminal m/RFID-Kortlæser
- Touch-free RFID-kort

Læs mere om de relaterede produkter i løsningen her:
Lad os kontakte dig:

ScanCare Service - sikrer høj driftsikkerhed
Driftssikkerheden er afgørende for forretningens effektivitet og dermed også for fortjenesten. Scanvaegt Service tilbyder forebyggende vedligehold og akut ”førstehjælp”, der optimerer driftsikkerheden og oppetiden på dit udstyr, og giver dig ro til at koncentrere dig om forretningens drift.
Med en ScanCare Service Agreement har du omfattende service- og supportfaciliteter til din rådighed, så du kan sikre optimal drift og oppetid af udstyret i din forretning.