Løsmarked med nyt bulksystem gør det nemt at købe løsvarer og genanvende emballage

Case Story: Kvickly i Rønne

Med et nyt løsmarked i Kvickly Rønne kan kunderne købe tørvarer i løsvægt, som de selv fylder i genbrugs-emballage eller egen medbragt emballage.

Løsmarkedet er en del af et EU-støttet projekt med fokus på bæredygtighed. Målet er at reducere emballageforbrug, affald og madspild ved at give kunderne mulighed for at købe præcis den individuelle mængde, de har brug for.

Løsningen er baseret på et bulksystem fra Scanvaegt Systems og blev taget i brug i september.

Fleksibelt indkøb og stort udvalg
Konceptet består af et bulksalgssystem med vej-selv butiksvægt og 28 varebeholdere, hvorfra kunderne selv kan dispensere tørvarer og købe præcis den mængde, de ønsker. De kan også købe genbrugsplastbøtter i tre størrelser, som de kan bruge igen og igen. Alternativt kan de benytte poser, som også findes i løsmarkedsområdet.

Udvalget af tørvarerne er stort og omfatter bl.a. havregryn, müsli, pastapenne, brune ris, mandler, cashewnødder, valnødder, hasselnødder, solsikkekerne, hørfrø, græskarkerner, chiafrø, quinoa, popcornmajs, rørsukker, boghvede, kikærter, belugalinser, grønne & røde linser, rug- og hvedekerner.

Enkel proces giver hurtig og smidig betjening
Ved ankomst til tørmarkedet tager kunden en tom genbrugsplastbøtte med stregkode, som de køber af butikken. Kunden fylder herefter den ønskede mængde vare i bøtten og vejer den på en DIGI SM-6000 vej-selv vægt. På vægtens store touch-skærm vælger kunden den korrekte bøttestørrelse og vare, hvorefter vægten udskriver en etiket med vare, vægt og pris. Processen er intuitiv og gennemføres hurtigt.

Kunderne har også mulighed for at medbringe deres egen beholder hjemmefra. Den tomme beholder vejes først ind på SM-6000 vægten, som udskriver en lille etiket med et unikt nummer til påsætning. Herefter kan kunden fylde beholderen med den ønskede vare, veje den igen, printe og påsætte etiketten med vare, vægt og pris på den fyldte beholder.

Besparelse med linerless etiketter
SM6000-vægten anvender linerless etiketter, hvor etiketlængden automatisk tilpasses mængden af tekst. Det reducerer forbruget af etiketter og bidrager til lavere omkostninger og mindre spild.

Kunderne tager godt imod løsmarkedet
Ifølge varehuschef Brian Karlsen har kunderne i Kvickly Rønne været positive over for det nye løsmarked: ”Kunderne synes, det er en god idé at kunne købe varer i løsvægt, så de kan nøjes med den mængde, de har brug for. Samtidig er systemet nemt at bruge – varen vises på skærmen, og kunden skal blot printe etiketten og sætte den på bøtten.”

Kvickly tog bulksystemet i brug den 12. september og har siden haft gode erfaringer med løsningen. Som Brian forklarer; ”Systemet fungerer fint, og kunderne kan nemt selv betjene både dispensere og vægten. Den del af projektet er vi meget tilfredse med”.

Fordele ved DIGI All-In-One Bulk System

  • Mindre emballageforbrug og lavere emballageomkostninger
  • Køb individuel mængde – det reducerer madspild
  • Nem betjening - ingen PLU-søgning
  • Flere kunder kan betjene systemet samtidig
  • Varens vægt og pris kan vises i realtid
  • Tarering af bøttens nettovægt er ikke nødvendig
  • Automatisk varegenkendelse - sparer tid
  • Kortere transport af lokale varer og lavere CO₂-udledning
  • Hygiejnisk håndtering af produkter

Læs mere om Bulksystemet

Nye EU-regler om genbrugsemballage
Coop vil bruge erfaringerne fra løsmarkedet i Kvickly Rønne til at udvikle løsninger, der kan fungere i praksis og eventuelt udrulles til flere butikker. Det er særligt relevant i forhold til EU’s kommende regler om emballage og emballageaffald (PPWR), som stiller krav om mindre affald og mere genbrug.

Projektet i Rønne er derfor et vigtigt skridt mod mere bæredygtige løsninger, hvor genbrug, mindre affald og en god kundeoplevelse går hånd i hånd.

Fokus på cirkulære løsninger
Coop arbejder løbende med at reducere emballageforbruget og undersøger muligheder for at bruge flere genbrugelige materialer og forbedre emballagehåndteringen. Løsmarkedet i Kvickly Rønne er et konkret forsøg på at finde løsninger, der kan indgå i et mere cirkulært system og på sigt reducere affald, som ikke kan genanvendes.

"

Bulksystemet fungerer fint, og kunderne kan nemt selv betjene både dispensere og vægten.

Brian Karlsen

Varehuschef

Læs mere om de relaterede produkter her:

Kontakt vores eksperter indenfor løsninger til detailsektoren

Peder Schmidt
Peder Schmidt

Salgschef

Detail

+45 2099 8496

Jannie Erritsø Clausen
Jannie Erritsø Clausen

Distriktschef

Sjælland/Fyn/Bornholm

+45 2083 5050

Ivan Mejlgaard
Ivan Mejlgaard

Distriktschef

Jylland

+45 2072 8270

Lars Hansen
Lars Hansen

Sales Manager

Machine Solutions

+45 2339 7578

Thomas R. Sørensen
Thomas R. Sørensen

Business Manager

Retail Solutions

+45 2428 8004

Lad os kontakte dig: