Scanvaegt Portionerings- og Pakkeløsning - lakseportioner
Hvor præcision, effektivitet og fødevaresikkerhed går hånd i hånd

Med Scanvaegts end-to-end pakkeløsning får du en fuldt skalerbar og automatiseret linje til opskæring, pakning og mærkning af lakseportioner. Spar tid, reducer fejl og øg effektiviteten.
Skræddersyet pakkelinje efter dine behov
Scanvaegt kombinerer ekspertise inden for vejning, skæring og pakning i en integreret produktionslinje tilpasset dine specifikke krav. Vores one‑stop‑shop‑koncept gør det nemt at implementere en pakkeløsning, som optimerer både drift og ressourceudnyttelse.
Med overvågning af data i realtid kan produktionen løbende justeres, hvilket sikrer et strømlinet og rentabelt produktionsflow.
1. Røntgeninspektion
Inden opskæring gennemgår laksefileterne røntgeninspektion, hvor fileterne kontrolleres for eventuelle større benfragmenter eller anden massiv kontaminering.
Hvis systemet identificerer et uønsket fragment, bliver fileten automatisk frasorteret. Det garanterer høj fødevaresikkerhed og førsteklasses produktkvalitet.
2. Opskæring med ScanCut 400
Efter røntgeninspektion transporteres fileterne til portion cutter ScanCut 400, som skærer fileterne i portioner med fast vægt eller størrelse baseret på kundespecifikke mønstre. Trimmings, såsom haleender, fjernes automatisk.
Funktioner:
- Justerbare skære‑vinkler: 45°, 60°, 75°, 90°
- Nøjagtig blå laserteknologi for optimal måling, hvilket giver lynhurtig opskæring med ekstrem præcision.
- Brugerflade med 3D‑visualisering af fileter og skæremønstre i realtid.
ScanCut 400 sikrer nøjagtige og ensartede portionerede laksefileter som resulterer i maksimalt udbytte og minimalt spild.
3. Thermoformning
De enkelte lakseportioner placeres i en thermoformer til pakning og vakuum- eller MAP-forsegling (Modified Atmosphere Packing). Denne højautomatiserede ’form-fill-seal’ proces sikrer effektiv, høj-volumen detailpakning.

4. Metalinspektion og tjekvejning
Efter thermoforming bliver hver pakke scannet for metalpartikler (ned til 0,8 mm (jern) og 1,0 mm (rustfrit stål ) og tjekvejet med Scanvaegts inline Checkweigher. Pakker med metal eller uden for vægt-tolerancerne bliver straks og automatisk sorteret fra.Checkweigher’ens kompakte, fleksible design muliggør problemfri integration i de fleste pakkelinjer, og dens brugervenlige grænseflade guider operatøren ved nødvendige justeringer.
5. Automatisk vægt-pris-mærkning
Godkendte pakker mærkes med Scanvaegt Weigh-Price Labeling System, som automatisk påfører præcis vægt og pris.
- Hurtig og præcis mærkning
- Fleksible mærkningsmuligheder til forskellige markedskrav
6. Vision-kontrol af forsegling og mærkning
En avanceret vision sensor kontrollerer, at bakkerne er korrekt forseglede og etiketterede. Dette trin forebygger fejl som utætte forseglingskanter, utydelige stregkoder, ukorrekt vægt eller fejlagtig mærkning — og reducerer risikoen for dyre produkttilbagekaldelser.
7. Karton-etikettering
De færdige pakninger med lakseportioner pakkes automatisk i kasser. Hver kasse vejes og mærkes, og systemet tjekker, at både vægt og stregkoder er korrekt placeret og læsbare.
8. Palletering
Efter dette tjek stables kasserne automatisk på paller, som mærkes med en slutetiket og klargøres til forsendelse.
Digital produktionsstyring med ScanPlant
Scanvaegt ScanPlant indsamler data fra alle nøglepunkter i produktionslinjen og giver realtidsindsigt i udbytte, effektivitet og spild. Dette muliggør løbende optimering af driften.
Fordele:
• Realtidsdata muliggør bedre beslutninger
• Fuld oversigt over udbytte, spild og effektivitet
• Integration af alle processer i en samlet datakæde

Læs mere om de relaterede produkter i løsningen her:
Hvorfor vælge Scanvaegt?
Fejl i vejning, mærkning og forsegling kan føre til dyre produktionsstop, erstatningskrav og skade på image.
Scanvaegt tilbyder en dokumenteret og effektiv løsning, der minimerer fejl og maksimerer driftseffektiviteten.
Vores specialister tilbyder komplet teknisk support og professionel rådgivning – fra installation til løbende linjeoptimering. Det sikrer dig en mere stabil drift, færre omkostninger og højere afkast.

Kontakt vores eksperter indenfor løsninger til fødevareindustrien

International Business Manager - Food Industry
Automatic weighing systems
+45 4053 4900

Area Sales Manager
Midt- og Nordjylland, Færøerne og Grønland
+45 2066 3329

Area Sales Manager
Syd- og Sønderjylland, Fyn, Sjælland og Bornholm
+45 4191 0632



Lad os kontakte dig:

ScanCare Service - sikrer høj driftsikkerhed
Driftssikkerheden er afgørende for forretningens effektivitet og dermed også for fortjenesten. Scanvaegt Service tilbyder forebyggende vedligehold og akut ”førstehjælp”, der optimerer driftsikkerheden og oppetiden på dit udstyr, og giver dig ro til at koncentrere dig om forretningens drift.
Med en ScanCare Service Agreement har du omfattende service- og supportfaciliteter til din rådighed, så du kan sikre optimal drift og oppetid af udstyret i din forretning.