ScanPlant-Mejerisektoren_2.jpg

Digitalisering forbedrer lønsomhed og minimerer manuelt arbejde

Nyt MES-system ruller digitaliseringen ud i både produktion af gule oste, pakkeri og lager hos mejerierne.

Med ScanPlant NG-systemet introducerer Scanvaegt Systems en totalløsning til ostemejerierne, der skaber transparens i arbejdet med bl.a. kvalitetssikring, lagerstatus, sporbarhed og lønsomhed.

De små og mellemstore mejerier står over for en udfordring med at få digitaliseret deres produktion og pakkeri. Som praksis er i dag, bliver et utal af data fra produktion, pakkeri og lager typisk skrevet manuelt ind i regneark, ligesom der bliver opsat håndskrevne sedler på reolerne, hvor de gule oste ligger og modner.

Det fortæller Allan Hedevang, der er product sales manager hos Scanvaegt Systems, som er klar med det nye ScanPlant NG MES-system til mejerier med produktion af gule oste. Systemet er en skræddersyet brancheløsning, der er udviklet specifikt til mejerisektorens konkrete produktionsprocesser. 

”Vi importerer informationerne om f.eks. om sporbarhed, kvalitetssikring og laboratoriedata fra mejeriets regneark til ScanPlant-systemet, som nu giver mejeriet et totalt overblik over alle oplysninger. Dataene er i realtid og kan derfor bruges som et effektivt styringsværktøj, hvor mejeriet nemt kan trække data ud og f.eks. sammenligne udbyttet for de forskellige batches,” siger Allan Hedevang. 

Forbedrer indtjening 

ScanPlant NG MES  er et totalt fabrikssystem, der bl.a. overvåger produktionsudvikling, lagerudvikling og udbytte. Systemet digitaliserer opgaverne og skaber transparens på en lang række parametre, som ikke blot sikrer optimeret drift, men også synliggør evt. afvigelser og dermed mulige forbedringer i indtjeningspotentiale.

Komplet styring med ostelageret 

”Med ScanPlant-systemet, som forsyner alle gule oste med stregkoder, får mejeriet et godt overblik over, hvor langt ostene modningsmæssigt er i processen, hvornår de skal vendes, hvornår de skal vaskes, om de er påført strygedug eller anden coating, godkendelsesprocesser og hvordan den præcise lagerstatus ser ud. Også på reolerne bliver der opsat ostekort med unik stregkode-ID, sådan at der altid er styr på de forskellige batches. Systemet digitaliserer alle registreringer – det reducerer manuelle tastefejl og sikrer fuld sporbarhed,” forklarer Allan Hedevang.

”Hvor mejerierne før kun havde en fornemmelse af, hvordan det gik det med lønsomheden i pakkeri og lager, kan de nu måle indtjeningen i realtid via præcise rapporteringer. Derudover vil ScanPlant helt sikkert give en stor tidsmæssig besparelse, da mange manuelle opgaver nu er unødvendige,” tilføjer han.     

Sparer arbejdstid og forhindrer tastefejl 

ScanPlant NG kan også betjenes på lager via håndterminaler og mobile enheder og har en indbygget indtastningskontrol, som forhindrer fejl-indtastning og sikrer korrekte data. 

”Vi har udviklet et MES-system med fokus på kontrol af processer og på en navigationsvenlig platform, hvor operatøren på skærmen bliver guidet igennem de forskellige kontroller trin for trin. Der er så mange muligheder med digitalisering og dataopsamling i ScanPlant, der kan sortere og sammenligne data og give mejeriet det store overblik,” understreger Allan Hedevang.   

Integration til ERP-systemet 

ScanPlant NG kan integreres med mejeriets ERP-system, sådan at der bliver pakket direkte mod ordrer og at der bliver faktureret automatisk.

MES-systemet kan leveres som en hel fabriksløsning, der også omfatter end of line-processer som checkvejning og etikettering, men kan sælges også i moduler til f.eks. pakkeri, lager eller sporbarhedsstyring.

Fordele med ScanPlant NG MES:

  • Fuldt og hurtigt overblik over produktionsstatus gennem alle processer frem til pakning til kunden
  • Transparent lønsomhed vha. opfølgning på forbrug af materialemængde og arbejdstid i produktion og pakkeri
  • Kort tilbagebetalingstid
  • Produktions- og lagerkontrol samt sporbarhed på såvel tilsætninger som emballage
  • Hurtig fremsøgning af status på oste under produktion eller på lager via SQL-database
  • Kontrol og styring af korrekt modningstid (inkl. udført ostevending), registrering af ekstra kvalitetsparametre i produktionen og elektronisk omklassering af oste
  • Rapportering i realtid og sammenligning med historiske data

Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?

Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre

Kontakt