Privatlivspolitik for www.scanvaegt.com

Her finder du juridisk information og detaljer omkring databeskyttelse for indholdet på www.scanvaegt.com

Samtykke til behandling af personoplysninger

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev giver du samtykke til at modtage vores e-mails med viden omkring vores produkter, kampagner og nyheder. Vi beholder dine oplysninger indtil det ikke længere er relevant. Hermed menes indtil du aktivt framelder dig nyhedsbrevet eller på anden måde gør opmærksom på, at du ikke længere ønsker at modtage e-mails fra os.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, enten ved at benytte linket til framelding i bunden af vores nyhedsbreve eller ved at kontakte os på GDPR@scanvaegt.dk.

Behandling af persondata – disse oplysninger indsamler vi

Vi indsamler persondata på følgende måder:

A) Oplysninger du giver til os i forbindelse med tilmelding til nyhedsbrevet
I denne forbindelse indtaster du følgende oplysninger:

• Navn
• E-mail adresse
• Firmanavn
• Postnummer/by
• Relevant forretningsområde

Disse oplysninger bruges i forbindelse med udsendelse af vores nyhedsbrev. Oplysningerne bliver ikke brugt i anden sammenhæng og opbevares indtil det ikke længere er relevant.

B) Oplysninger du indtaster i forbindelse bestilling af tilbud og kontaktformularer

• Navn
• Adresse
• E-mail adresse
• Telefonnummer

Disse oplysninger videregives til vores sælgere eller andet relevant personale, der kan imødekomme din forespørgsel. Oplysningerne indtastes i vores kundedatabase, for at kunne give dig den bedst mulige service i forbindelse med din forespørgsel. Vi opbevarer efterfølgende personoplysninger om dig, fordi vi bruger oplysningerne løbende, når vi skal i kontakt med dig i forbindelse med vores daglige drift med rådgivning og salg af produkter og systemer.

Oplysningerne bliver ikke brugt i anden sammenhæng.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger.
Når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret, vil vi lægge vægt på, om du er en kunde, som vi enten har solgt til inden for de seneste par år, eller som vi ønsker at sælge til i den nære fremtid ud fra den type virksomhed, du driver eller arbejder i.

Datasikkerhed

Uanset hvordan vi modtager dine personoplysninger, vil vi altid behandle dem sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven.
Vi anvender Campaign Monitor i forbindelse med håndtering af nyhedsbreve og kontaktformularer. Vi har indgået en databehandleraftale med Campaign Monitor, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.
Dertil er der indhentet databehandleraftaler med de tredjeparter (teknisk partner) som benytter cookies. Læs mere under vores cookie politik.

Cookies

Denne hjemmeside bruger cookies. Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside. Læs mere om vores cookie-politik.

Ændringer

Vores persondatapolitik kan ændres fra tid til anden bl.a. ved nye regler. Eventuelle ændringer af denne persondatapolitik angives på denne side.

Dine rettigheder efter persondataforordningen

I forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger har du følgende rettigheder:
Retten til at modtage oplysning om hvordan vi behandler dine personoplysninger (oplysningspligt).
Retten til at få indsigt i dine personoplysninger.
Retten til at få urigtige personoplysninger rettet.
Retten til at få dine personoplysninger slettet.
Alle ovenstående rettigheder håndteres manuelt ved henvendelse til vores persondataansvarlige.
Du har til hver en tid retten til at klage til Datatilsynet - https://www.datatilsynet.dk/borger/klage-til-datatilsynet