Prøvemester/Inspektør – Sjælland og Øerne

Kalibrering og Verifikation af veje-udstyr og metaldetektorer

Til vores afdeling  Scanvaegt Calibrations med hovedsæde i Århus og lokal afdeling i Hedehusene søger vi en velkvalificeret og meget fleksibel prøvemester/Inspektør til kalibrering og verifikation af vægte og vejeudstyr.

Med udkørsel fra din bopæl skal du servicere vores kunder i fortrinsvis Sjælland og Lolland Falster med:

  • Kalibrering af vægte og vejeudstyr hos landets førende industrivirksomheder.
  • Verifikation af vægte og vejeudstyr.
  • Kalibrering af metaldetektorer.
  • Skriftlig rapportering/dokumentation
  • Være ”sparringspartner” for vore kunder på konsulentbasis.

Kvalifikationer:

Du har måske erfaring fra et lignende job, er meget selvstændig, dynamisk og udadvendt samt har naturlig autoritet og arbejder meget struktureret.

Herudover har du:

  • gode kundskaber med IT/PC.
  • en god fysisk form da løft af vægtlodder indgår i arbejdet
  • evnen til at arbejde under varierende forhold .
  • evnen til at planlægge din dag på den mest effektive måde.
  • evnen til at arbejde selvstændigt
  • kendskab til vægte og vejesystemer absolut en fordel, men ingen betingelse.

Optimal bopæl:

Midtsjælland. Der må påregnes en del kørsel i firmaets servicevogn.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

Vi tilbyder:

Et afvekslende, selvstændigt og ansvarsfuldt job med personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø, hvor du bl.a. deltager i vort omfattende interne uddannelsesprogram.

Ansøgning:

Du bedes sende din ansøgning, mærket ”Prøvemester”, med relevante bilag til Scanvaegt Systems A/S, på e-mail jobs@scanvaegt.dk således, at den er fremme hurtigst muligt, dog senest fredag den 25. juli 2025.

Evt. spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Regional Servicechef Knud Erik Nielsen på tlf. +45 4191 0602.