Kalibrering og re-verifikation

En af de mange og omfattende tekniske opgaver på danske sygehuse er lovpligtig egenkontrol af de vægte, der findes rundt omkring i afdelingerne.

Vægtusikkerheder kan få alvorlige konsekvenser på et sygehus, hvor der foretages mange kritiske vejninger til for eksempel medicindosering, diagnostik og overvågning af patienters helbred. I tilfælde af manglende egenkontrol kan Sikkerhedsstyrelsen.

Scanvaegt Systems tilbyder, som en af de få eksperter på området, egenkontrol,- sporbar og akkrediteret kalibrering af person- køkken-, og laboratorievægte samt verifikation af vægte med EU- og national typegodkendelse.

For hvert projekt udarbejdes en individuel detaljeret kalibreringsaftale og pris, baseret på Scanvaegts grundsatser og standard priser.

Uanset kalibreringstype følger vores teknikere en dokumenteret procedure og udarbejder et unikt kalibreringscertifikat til hver enhed. De anvendte vægtlodder er sporbare og dokumentation herpå kan til enhver tid rekvireres. Scanvaegt Systems anbefaler årlig egenkontrol.

Ved at lade Scanvaegt Systems stå for kalibrering og verifikation, undgår I dyre investeringer i vægtloddesamlinger, der ofte løber op i mere end 150.000 kr. I undgår også selv at have uddannede kalibreringsspecialister ansat til opgaven.

Lovgivningen
Sikkerhedsstyrelsen fastslår, at det er vægtejeren (altså sygehuset), der har ansvaret for, at vægtene til enhver tid overholder gældende krav. Det indebærer blandt andet, at der udføres dokumenteret egenkontrol i hele vægtens brugsområde med passende intervaller.

Ifølge Bekendtgørelse nr. 591 af 29. maj 2018 skal alle ikke-automatiske vægte, der anvendes i medicinsk praksis, opfylde krav til brugstolerance, mærkning og løbende kontrol.

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ikke-automatiske vægte, der anvendes til følgende:

• Bestemmelse af massen i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, diagnose og medicinsk behandling

• Bestemmelse af massen ved fremstilling af receptpligtige lægemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier.

Sygehusets ansvar
I praksis betyder det investering i og vedligeholdelse af kontroludstyr, for eksempel kalibreringslodder, samt uddannelse af en dedikeret tekniker med specialviden på området.

Mangelfuld egenkontrol kan medføre:

• Forkert medicinering som følge af unøjagtige patientvejninger

• Manglende overholdelse af krav ved tilsyn

• Øget risiko for myndighedspåbud eller sanktioner

Kompetente prøvemestre tæt på
Scanvaegt Systems er en af Danmarks største og mest erfarne udbydere af vægt-verifikation og -kalibrering. Vores prøvemestre er uddannet til at udføre sporbar kalibrering, akkrediteret kalibrering og verifikation af vægte, og bemyndiget til at udstede certifikater, der dokumenterer, at dine vægte opfylder EU-kravene og kravene fra de nationale myndigheder i såvel Danmark som Sverige (DANAK og SWEDAC).

Vi har regionale service kontorer i Nr. Sundby, Holstebro, Aarhus, Kolding, Odense, Hedehusene og Rønne.

Læs mere

Se flere nyheder

Se alle nyheder her