Sygehuset holder styr på vægten - og patientsikkerheden
Vægtusikkerheder kan få alvorlige konsekvenser på et sygehus, hvor der hver dag foretages mange kritiske vejninger. Resultaterne bruges som grundlag for medicindosering, diagnostik og overvågning af patienters helbred, og selv små afvigelser kan påvirke behandlingskvaliteten. Korrekt og dokumenteret vejning er derfor en afgørende del af patientsikkerheden.
Når drift og krav ikke hænger sammen
Vigtigheden af vægte, der er kontrollerede og vejer nøjagtigt bekræftes af Allan Haahr, nuværende ansvarlig for teknik på Esbjerg Sygehus. Allan er uddannet instrumenttekniker, og ved, hvordan man håndterer lodder korrekt. Alligevel er han glad for samarbejdet med Scanvaegt. ”Jeg må bare erkende, at vi i dagligdagen på sygehuset hverken har ressourcerne til at udføre arbejdet selv eller til at sikre, at det bliver gjort på den rigtige måde, så lovgivningen overholdes”.
En kalibreringsløsning der fungerer
Foruden manglende tid til opgaven, fortæller Allan også, at egenkontrollen ville kræve ekstra ressourcer for sygehuset. ”Ved at outsource opgaven til Scanvaegt, slipper vi for selv at uddanne personale til kalibrering samt til indkøb og årlig vedligeholdelse af metrologisk sporbare lodder.”
Allan fremhæver samarbejdet som en væsentlig styrke, ”vi har en fast kontaktperson hos Scanvaegt, som kender vores behov. Det gør planlægningen enkel og sikrer, at kontrollen bliver gennemført uden at forstyrre driften.”
Sikker vejning – et sikkert behandlingsgrundlag
Sikkerhedsstyrelsen fastslår, at det er vægtejeren (altså sygehuset), der har ansvaret for, at vægtene til enhver tid overholder gældende krav. Det indebærer blandt andet, at der udføres dokumenteret egenkontrol i hele vægtens brugsområde med passende intervaller.
Ifølge Bekendtgørelse nr. 591 af 29. maj 2018 skal alle ikke-automatiske vægte, der anvendes i medicinsk praksis, opfylde krav til brugs-tolerance, mærkning og løbende kontrol – blandt andet ved anvendelse til:
• Bestemmelse af massen i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, diagnose og medicinsk behandling
• Bestemmelse af massen ved fremstilling af
receptpligtige lægemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier.
Sygehusets ansvar
I praksis betyder det investering i og vedligeholdelse af kontroludstyr, for eksempel
kalibreringslodder, samt uddannelse af en dedikeret tekniker med specialviden på området.
Mangelfuld egenkontrol kan medføre:
• Forkert medicinering som følge af unøjagtige patientvejninger
• Manglende overholdelse af krav ved tilsyn
• Øget risiko for myndighedspåbud eller sanktioner
Se flere nyheder

Det kræver planlægning at kalibrere 924 vægte
Korrekt vægt er afgørende for sikker behandling. Scanvaegt Systems foretager egenkontrol af vægte for Odense Universitetshospital.
Læs mere
Kalibrering og re-verifikation
Korrekt vejning på danske sygehuse er afgørende for patientsikkerheden. Scanvaegt Systems foretager effektivt den lovpligtige egenkontrol af sygehusenes vægte.
Læs mere
ScanPlant NG SeaPack Update
ScanPlant Seapack System kommunikerer med- og overfører data til den nye ELOG-klient version 14.0.
Læs mere