Scanvaegt SC515 HD Box Weigher Checkvejer
Scanvaegt SC515 HD Box Weigher Checkvejer

Scanvaegt SC515 HD Box Weigher

Kontrolvejer bulkprodukter med vægt op til 40 kg

SC515 checkvejer hele kolli og bulkprodukter som sække, kartoner, kasser o.lign. med vægt op til 40 kg. Det sker med hastigheder på op til 45 emner/min. 
Maskinen kan også anvendes til at kontrollere, at e-vejningsreglerne overholdes.

SC515 Heavy Duty Box Weigher er fremstillet i rustfrit stål og designet specifikt til brug i industrimiljøer. Vejebåndet drives af en stærk og robust tromlemotor, der sikrer stabil drift. Den enkle konstruktion er slidstærk og meget driftsikker, hvilket resulterer i lave vedligeholdelsesomkostninger.

Præcise vejeresultater

Vejemaskinens solide vejebord, baseret på parallellogramteknologi, og de præcise vejeceller sikrer nøjagtig og hurtig afvejning af store produkter. Den kan veje både uindpakkede og indpakkede produkter ved høj hastigheder og stadig bevare den høje afvejningspræcision.

Fleksibel konstruktion

Med et kompakt design, enkel højdejustering af båndsektionen og valgfri kørselsretning kan SC515 let indpasses i eksisterende pakkelinier. Såvel infeed-system som udsorteringsmetode tilpasses produkt og produktionsforhold, hvilket sikrer optimal håndtering og effektiv drift.

Brugervenlig betjening

Den store 15” touch-skærm med logisk menu guider operatøren gennem spørgesekvenser med enkle kommandoer og sikrer hurtig, nem og fejlfri betjening. Den enkle navigationsstruktur og tydelige grafik samt nemme produkt-setup reducerer tidsforbrug ved produkt-skift.

Scanvaegt-SC515-HD-Boxweigher.png

Læs brochure

Scanvaegt SC515 HD Box Weigher

Download
Kontakt