SB520_0.jpg
SB520_1.jpg
SB520_3.jpg

Verdenspremiere: Ny Scanvaegt SB520 ScanBatcher

Vi er meget stolte over at introducere vores splinternye SB520 ScanBatcher – en multi-purpose løsning, der kan håndtere flere applikationer, herunder tolerance-batching, minimumsbatching og sizing.

Med den nye forbedrede software og Next level design udgør SB520 en driftsikker, højpræcisionsløsning, der reducerer give-away til et absolut minimum og skaber maksimalt udbytte af råvarerne.

SB520 er også en kost-effektiv, bæredygtig løsning, når en eksisterende batcher skal udskiftes, f.eks. Scanvaegt 7100 eller 4700. I stedet for at udskifte hele linjen, kan man nøjes med at udskifte vejemaskinen, mens den gamle separator og infeedsektion kan bevares - det vil reducere investeringsomkostningerne betydeligt.

Next level design

SB520 er en high-precision batcher, hvor alle komponenter er blevet optimeret og leverer de allerbedste batching-resultater. Det gælder også for vejebåndets materiale og udformning, som er blevet endnu mere præcist og stabilt. Resultatet er en effektiv løsning, der reducerer give-away til et absolut minimum og dermed forbedrer udbytte af råvarerne.

Dedikeret nyt software-system

SB520’s nye algoritme registrerer og beregner vægten af alle individuelle produkter, kombinerer dem så tæt som muligt på portionens målvægt og tildeler dem til den endelige batch - alt foregår med meget høj hastighed.

Softwaresystemet, der kører under en ny Windows-platform, giver operatøren flere stærke funktioner til at holde tæt styr på det igangværende job – f.eks. online overvågningssystemet, som giver operatøren et komplet overblik over den aktuelle udvikling i produktionen.

Stor, brugervenlig operatørgrænseflade

SB520 er udstyret med stor 18,5” touch-skærm med grafisk display og intuitive menuer, som guider operatøren gennem spørgesekvenser - det sikrer hurtig, nem og fejlfri betjening. Den enkle navigationsstruktur, klare grafik og nemme produktopsætning sparer arbejdstid i forb. med produktskift.

Det nye softwaresystem giver komplet overblik og præcis produktionsovervågning ved hjælp af statistik og grafer, hurtig produktopsætning og mulighed for at optimere produktionen.

Maksimal oppetid

Det enkle, men robuste design med kun få komponenter gør SB520 meget driftsikker og nem at vedligeholde. Maskinens slack belt system, som giver hurtig og præcis vejning, drives af en slidstærk tromlemotor, der kan tåle brug i fødevareindustrien. Sammen med den hermetisk forseglede vejecelle i rustfrit stål, parallelogramkonstruktionen, overbelastningsbeskyttelsen og et anti-chok system, sikrer SB520 maksimal oppetid.

SB520 giver mulighed for remote support for hurtig online assistance fra Scanvaegts ScanCare team i tilfælde af tekniske problemer, så maskinen hurtigt er i drift igen og nedetiden holdes på et minimum.

Høj hygiejnestandard

Den enkle, åbne konstruktion af SB520 er let at rengøre grundigt og sikrer høj hygiejnestandard. Designet med skrå linjer og overflader og runde rørprofiler betyder, at vand og rengøringsmidler hurtigt drypper af og forhindrer samtidig ophobning af snavs og bakterier.

Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?

Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre

Kontakt