
Scanvaegt Systems styrker markedspositionen gennem strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik ApS
Scanvaegt Systems A/S har med virkning fra 1. maj 2025 erhvervet aktiemajoriteten i Bent Nygaard Elektronik ApS. Opkøbet markerer begyndelsen på et strategisk partnerskab, som er et vigtigt skridt i Scanvaegt-koncernens vækststrategi.
Formål og betydning for kunderne
Partnerskabet styrker Scanvaegt Systems’ position som førende leverandør af integrerede løsninger til både fødevareindustrien og non-food-industrien i Skandinavien og DACH-regionen. Med et udvidet produktprogram inden for hardware, software, forebyggende vedligehold og service kan vi nu tilbyde endnu stærkere og mere fleksible løsninger til begge segmenter.
For fødevareindustrien betyder det en fortsat styrkelse af vores avancerede og kundetilpassede løsninger, der understøtter høje krav til fødevaresikkerhed, sporbarhed og driftsstabilitet – og som er designet til at tilføre kunden mest mulig værdi.
Inden for non-food-industrien giver partnerskabet, mulighed for at udbygge vores tilstedeværelse og levere en endnu bedre service. Her tilbyder vi enkle, gennemtestede og driftssikre løsninger, som er særligt velegnede til industrielle miljøer med fokus på høj ydeevne, robusthed og pålidelig drift.
I begge segmenter får vores kunder adgang til et stærkere og bredere produktudvalg. Samtidig drager kunderne fordel af vores tætte samarbejde med anerkendte teknologipartnere som Accuratech, Arde Makine, Espera og Anritsu, som indgår i vores integrerede løsninger med høj funktionalitet, skalerbarhed og oppetid – og som dermed bidrager til kundernes lønsomhed.
Jan Elgaard, CEO i Scanvaegt Systems, udtaler:
”Formålet med dette partnerskab er at skabe øget værdi for vores kunder. Vi ønsker at kunne tilbyde et endnu bredere udvalg af løsninger, der bidrager til højere effektivitet og lønsomhed. Sammen med Bent Nygaard Elektronik ApS opnår vi betydelige synergier, der gør os i stand til at levere konkurrencedygtige og skalerbare løsninger – som bidrager til at skabe værdi for vores kunder.”
Palle Jeppsen, CEO i Bent Nygaard Elektronik ApS, tilføjer:
“Partnerskabet med Scanvaegt giver os adgang til nye markeder og styrker vores teknologiske og kommercielle fundament yderligere. Vi får nu mulighed for at løfte vores løsninger gennem samarbejdet med en stærk partner, som deler vores fokus på kvalitet, systemintegration og kundetilpassede løsninger. Kunderne vil opleve en endnu højere grad af innovation, samtidig med at vi bevarer den tætte, fleksible dialog, som vi er kendt for. Vi står nu stærkere og kan i fællesskab udvikle og producere en lang række nye produkter, der skaber øget værdi for vores kunder og bidrager til deres fortsatte succes.”
Stærk kombination af teknologi og kundetilpassede løsninger
Bent Nygaard Elektronik, grundlagt i 1980, har opbygget en solid position i markedet med udvikling og produktion af anlæg til vejning og etikettering – med særligt fokus på kundetilpassede løsninger til non-food og fødevareindustrien. Produkterne udvikles og produceres i Løsning ved Hedensted i tæt samarbejde med kunderne.
Det strategiske match mellem de to virksomheder samler standard- og specialløsninger i én stærk produktportefølje. Det sikrer kunderne adgang til fleksible og fremtidssikrede løsninger – både i Skandinavien og DACH-regionen.
Drift og organisation
Bent Nygaard Elektronik ApS fortsætter som selvstændigt selskab under den nuværende ledelse og på nuværende adresse, men bliver samtidig en integreret del af Scanvaegt Gruppen.
Om Scanvaegt Gruppen
Scanvaegt Gruppen består af Scanvaegt Systems, Scanvaegt Labels, Accuratech Software, HJPL Detail, Industri/Facility Service samt nu også Bent Nygaard Elektronik. Gruppen beskæftiger i alt 350 medarbejdere heraf 200 serviceteknikkere, med aktiviteter i Skandinavien og DACH-landene.
Om Bent Nygaard Elektronik ApS
Bent Nygaard Elektronik ApS er en dansk virksomhed, der siden 1980 har specialiseret sig i løsninger til non-food og fødevareproduktionen. Virksomheden udvikler, fremstiller og leverer komplette anlæg til vejning, etikettering og integration med øvrige systemer – med stærk fokus på kundetilpasning og fleksibilitet.
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre